6. jul. 2012

Party i provinsen

Vi lever endnu. Allesammen.

Og kæreste har fået sommerferie. Vi er forbi tigerspringet og er nu tilbage i den vante gænge med gode, middelgode og grumme dage.

Sidste fredag var vi til translokation på Kærestes nu ex-arbejdsplads og Bean var iført lyserød flæsekjole fra italienske venner - og scorede dermed toppoint på nuttethedsskalaen. Heldigvis er hun en fartdjævel, så motorvejskørsel =sovende Bean.
Sunder-Helle var på visit mandag, hvor vi blev enige om at jeg ikke lider af efterfødselsreaktion og hvor det blev fastslået at Bean er over 5 kg og er vokset 9 cm på 2 måneder.

Og nu er vi taget til provinsen for at house-Ditte mine forældres hus inkl kat de næste 10 dage mens de feder den i Portugal. Det er helt low key og DET er helt OK! Kærestes to must-do's er en tur i bilka og med Bean til babysvømning. Jeg vil bare gerne ud på nogle løbeture.

Jeg tror det lykkes for os alle. Glædelig sommer herfra!

1 kommentar:

  1. Godt at læse, at I stadig holder jer ovenvande.

    Skønt, at Bean gider at sove, mens I kører. Det er guld!

    Kan vi ikke få et billede af lyserød flæsekjole (med eller uden Bean indeni)? Please ...

    SvarSlet