Solskinsøen tur/retur

De sidste par dage har vi tilbragt på Bornholm hos min mors familie - og min mor - for at få besøgt og vist frem.

Det overordnede og væsentligste fremvisnings-møde var med min mormor - Beans oldemor - der lige er blevet 92 og er rimeligt senil, men som har klare øjeblikke. Min farmor (Beans navnefælle) døde for 3 år siden, 1 måned før jeg mødte Kæreste, og jeg savner at kunne vise både ham og Bean frem. Og at de alle sammen kunne lære hinanden at kende.

Derfor var det vigtigt at Olde nåede at møde sit 17. oldebarn (!)

Turen til/fra Solskinsøen... vi havde på forhånd gruet for, om Bean ville være ulykkelig/rasende/hysterisk i 5 kvarters bustur og på 5 kvarters færgeoverfart, men hun var simpelthen det sødeste barn det meste af vejen. Trods varmen. Og den wardrobe malfunction, der gjorde at vi SLET ikke kunne vente de 5 minutter, der var tilbage af busturen, med at få skiftet ble og body.

Bevares, der var stadig gråd og skrigeri i løbet af turen - særligt til og fra plejehjemmet var en fest - men besøget hos Olde var så fint. Hun faldt i søvn, så vi alle kunne få talt lidt sammen, og da hun vågnede kom hun glad og tilfreds til at sidde i Oldes skød og blev nusset af sin ældste slægtning.

Kæreste og jeg nåede også at være lidt turister med frk Bean og tog en tur til Svaneke. I varmen. (Jeg ved godt, man ikke må sige det, men jeg glæder mig på Beans og vores vegne til at det bliver køligere igen. Sevans det er heiss når man er for lille til at kunne temperaturregulere sig selv!)

Alt i alt er vi ret stolte over vores dygtige rejsebaby (men jeg tror stadig ikke, Kæreste gider ferie til Verona i efteråret...)

Glad Bean i skyggen, gårdhave i Svaneke