20. maj 2013

Mere pinse snart, tak!

Hold nu op, hvor har det været en herlig pinse!

3 hele dage, hvor der har været tid til at lave ingenting, til at lave god mad og til at nyde hinandens selskab (og for mit vedkommende - til at ses med en skøn dame over lækker mad og ditto lyd).

Vi har - helt low key - været på legeplads hver dag. Lørdag med medbragte rugbrødsmadder, ostehaps og bare babyben i sandkassen (begejstringen ville ingen ende tage, I tell you). Søndag i regntøj og gummirøjser for at hoppe i vandpytter. Og i dag for at holde Bean kørende i løbet af formiddagen!

I dag har vi nemlig for første gang droppet formiddagsluren. I påsken havde Bean godt nok nogle dage, hvor hun nægtede at skulle sove om formiddagen, men hun var slet ikke klar til at undvære luren på det tidspunkt. Og siden har hun gnedet øjne og været klar til søvn ca. 2/2,5 time efter hun er vågnet.

Men den sidste uge har der ikke været formiddagslure i dagplejen, og det er gået fint. Så den er droppet fra og med i dag. Mest af alt fordi det i går tog 1,5 time (!!!) at putte barnet til den middagslur som varede 30 minutter. Og fordi putningen endte med at jeg simpelthen blev så vred på Bean, at jeg var nødt til at banke hånden ind i en dørkarm. Øv. (Også rigtig flot at gøre når man nu skal forestille at være den voksne. Måske alligevel noget af Beans temperament kommer fra mig?)

Så i dag har vi trukket den, og det lykkedes. Vi har haft en hyggelig morgen og formiddag med familiebesøg fra Amager, leget på legeplads og spist en masse mad. Nåja, og Bean faldt i søvn på under 10 minutter, da jeg lagde hende kl. 12.

Hvad har vi ellers lavet?

Fredag delte Kæreste og jeg en lækker tapaspose fra Cofoco, men kameraet krævede opladning, så det blev kun til lidt mobilshots af virkelig god, og meget rigelig!, mad.

Lørdag var mom's night out, og det var faktisk en rigtig god følelse at gøre lidt ekstra ud af sig selv fordi jeg skulle spise med en dejlig, dejlig dame på Fischer (kender I den? Nej? Det er en fejl. Afsted med jer!) inden vi tog videre til Anne Linnet-koncert i Koncerthuset og havde en fest med at synge med, klappe og slet ikke havde set det komme, da en meget akrobatisk og ikke mindst artistisk poledancer indtog scenen i bittesmå outfits til flere af numrene. Ingen over eller ved siden af Anne ville kunne finde på at installere en pæl midt på scenen i DR.

I går aftes så vi Modig på DVD og spiste chokolade. Ikke særligt rock'n'roll, men bare rigtig hyggeligt.

Jeg håber, I også har nydt de overvejende smukke dage - og fik hoppet rundt i vandpytterne i går!

Fredags-bobler og kærestemiddag i stearinlysenes tegn

Bløde ben i varmt sand - ahhh! (Beklager i øvrigt telefon-kvaliteten)

Mom's night out i flashy pants fra Vero Moda
- inspireret af denne dames shopping
(og nej, det er ikke med vilje, jeg lukker øjnene)

Kusiner er altså gode at lege med!

Strike a pose, Bean!

Sol = legeplads

Lidt vildt, men meget sjovt


























































































































































































































































... nåja, og så er der også blevet tid til lidt krea-udfoldelser, fordi jeg blev inspireret af Beans leg i VHD. Dernede er favoritlegetøjet blandt alle børnene køkkenudstyret - mad, tallerkner, kopper, skeer, gryder, you name it! - og herhjemme sidder hun med en samling af børnevenligt køkkenudstyr, når vi laver mad.

Så nu skal barnet have sit eget madlavningsmekka. Der er bare ikke plads til et 'rigtigt' legekøkken i vores vinkel-helvede af et køkken, så jeg har tænkt ud af boksen. Det bliver SÅ fint, når det bliver færdigt, og jeg lover der kommer et indlæg. (Uh, det er virkelig en cliff-hanger, hva'?!)




4 kommentarer:

  1. Hvor er bukserne skønne til dig. Og tak fordi du linker til mig. Det er der altså ikke nogen der har gjort før ;)Nyd resten af pinsen med din smukke familie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, jeg kunne heller ikke lade dem være på stativet ;) Og det var så lidt - det var jo dig, der inspirerede til shoppingen!

      Slet
  2. Fede bukser! Vero Moda, siger du - hmm, synes ikke, jeg kan finde dem på nettet, men jeg må prøve at begive mig ud i den virkelige verden :-)

    Lyder som en dejligdejlig pinse. Med tid til både at slappe af og være ude(n barn). Så kan man næsten ikke bede om mere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Vero Moda, men jeg kan heller ikke se dem på nettet. Der var dog masser i Østerbrogade-filialen. Men pas på med den virkelige verden. Den kan være et farligt, fristende sted!
      Det var en dejligdejlig pinse (også selvom barnet brokker sig over ret meget pt. på en ret højrøstet måde!). Og det var ikke mindst skønt at være ude :)

      Slet